PER BIX

Denmark b. 1967


Kunstfotograf Per Bix har med 25 års erfaring og adskillige udstillinger bag sig etableret sig med en efterhånden ret stor kundegruppe - både blandt virksomheder og private, som begejstres af Bix skildring af unikke situationer og miljøer. Han har en særlig evne til at visualisere stemninger og teksturer.

Hans billeder bærer præg af den gode sans for detaljen. Detaljer der bringes ind i fotografiet med en flig af alvor samt blød humor.


Group Exhibitions: Gallerie Lorien

Loneliness of Man 2021

8 Year Birthday 2022


TOM skriv:

Det ligner scenerne fra en film, men vi mangler såvel lyden som dialogen. En stumfilm, måske, men her er heller ingen klaverbokser ansat til at spille dur eller mol for at angive stemningen.

Vi har kun titlen, og ”Caught in the Confusion” kan antyde hvad som helst. Det kan være en  tragedie, og det kan såmænd også være en komedie. Ser man på de seks fotografier, er man imidlertid ikke i tvivl. Det er, om ikke nødvendigvis en tragedie, så i hvert fald noget, der foregår i mol.


I et tåget vinterlandskab kommer en mand hjem til sit hus. Manden er som bilen udenfor: ramponeret, udslidt, mærket af livet. Huset selv virker dødt og nærmest uhyggeligt. Der er ikke meget varme at hente i de triste omgivelser, hverken i overført eller bogstavelig forstand. Manden ser heller ikke ud til at befinde sig godt, selvom han tydeligvis har eller har haft et forhold til det lille hus. En følelse af tomhed og formålsløshed præger mandens handlinger, og også i blikket ser vi, at livsgnisten er slukket. Måske på grund af en stor sorg, måske fordi livet bare ikke er gået, som han kunne have ønsket. I det sidste billede ser vi ham stirre ind i spejlet. Hvordan er jeg endt her, tænker han måske. Er det dette, som har været meningen med livet?



Vi kan ikke vide præcis, hvilken handling, Bix har haft i tankerne, da han lavede billedserien. Men vi kan fange stemningen. Det bløde regnvåde lys er scenens hovedaktør. Den bliver nærmest ét med manden og bader helheden i en sorgfuld og smertefuld atmosfære. Dobbetleksponeringer er sammen med det slørede lys med til at give et mystisk skær over handlingen, der fjerner billedserien fra den socialrealistiske eller dokumentaristiske genre. Mandens gestik, hans tomme blik og ludende holdning hæver handlingen op til noget symbolsk. Han bliver til et billede på alle de, som ikke har kunnet følge med, som er blevet til overs, glemt af samfund og familie, fordi....ja, vi får ikke at vide hvorfor, men følelsen genkender vi. Fra os selv eller fra nogen, vi kender. Fra de nederlag af kortere eller længere eller permanent varighed, som man ikke bare kan ryste af sig, men som sidder der, og til sidst bliver en del af en selv.


Når billedserien alligevel forekommer os så smuk, er det, fordi Bix med de seks fotografier er i stand til at skabe en atmosfære af stor skønhed. Det skønne og det tragiske behøver ikke at være modsætninger. De er det i hvert fald ikke her. Vi føler med manden og hans skæbne. Den bliver et billede på noget almenmenneskeligt, og det er Bix´ fortjeneste.